Tilmeld nyhedsbrev og få 10% RABAT
FRI FRAGT FRA 399,- KR
Der er masser af muligheder for at dyrke kaninfoder i din have. Du kan selv dyrke vilde blomster, urter, grøntsager og krydderurter til din kanin. Måske har du lyst til at få en sundere kanin ved at dyrke forskellige planter, som foder til den.
Når du selv dyrker planter og grøntsager til kaninfoder, undgår du sprøjtegift, forurening og andre skadelige stoffer.
Du kan skabe et område i din have, hvor du kan dyrke planter til din kanin. Et foder område til kanin gør pasningen let, når du dagligt skal plukke frisk grønt til din kanin.
Hvis du ikke allerede kender de forskellige planter, som din kanin kan spise, er det vigtigt at lære at se forskel på planterne, specielt hvis du plukker grønt i naturen.
Der finder rigtig mange planter, som kaniner kan tåle, men der findes også planter, som du helst skal undgå. Kaniner har et følsomt fordøjelsessystem og der er visse planter, som kaniner kan have sære ved at fordøje, eller som kan være giftige for kaniner.
Giv aldrig din kanin: Påskeliljer, Liljer, Rhododendron og Azalea.
Kaniner tåler heller ikke planter med et højt indhold af oxalsyre, det er f.eks. rabarber, bønner og spinat.
Ved at dyrke de mange forskellige planter fra frø til din kanin, sikre du dig fra starten, at det er planter, som kaniner kan tåle.
Det er vigtigt at fodre sin kanin med friske planter, da de indeholder masser af næringsstoffer, vigtige fibre og vand. Det sikre en optimal fordøjelse og trivsel hos din kanin.
Du kan let holde din kanin sund ved at fodre den primært med hø samt med friske planter, som du selv dyrker i haven.
Hvis din kanin ikke er vant til at spise friske planter, skal du starte langsom op, så dens fordøjelsessystem kan vænne sig til de vilde urter, blomster og krydderurter og øg langsom mængden.
Jo mere varieret grønt du tilbyder din kanin jo bedre fordøjelse og jo større trivsel vil kanin opnå.
Kaniner har rigtig godt af at spise frisk grønt hver eneste dag og det er ikke altid let at nå at komme ud og plukke grønt til sin kanin. Lav derfor et bed eller et område i din have, hvor du kan dyrke grønt til din kanin.
Så frø til et helt spisekammer til din kanin på den måde, sparer du penge på foder, du sparer tid ved at have de bedste foderplanter lige ved hånden og du kan nemt opfylde kaninens behov for en varieret kost.
Du kan blande frø til vilde urter, græsser, bloster og krydderurter og så det som en vild natureng i din have.
Det er sundt for kaniner at spise vilde urter, de vilde urter er lette at dyrke og de vokser rigtig godt i det danske klima.
Til kaninfoder kan f.eks vælge at dyrke: Røllike, Blåhat, Lancetbladet-vejbred, Vild gulerod, Kællingetand, Skovjordbær, Slangehoved, Rødkløver, Kornblomst, Vejbred eller Hvid Okseøje.
Alle de vilde, hjemmehørende blomster og urter er ikke kun gavner din kanins sundhed og ernæring, men også er til gavn for insekter, som kan nyde pollen og nektar, du vil få besøg af humlebier, vilde bier og sommerfugle. De vilde fugle spiser frø fra blomster, græs og urter, så de kommer også forbi og nyder godt at det dit kaninfoder.
Der er mange smukke, vilde urter at vælge i mellem, flere af de vilde urter er spiselige for mennesker, dem kan du selv bruge i køkkenet. Du kan læse om spiselige blomster her.
Kaniner spiser meget græs. Det er utrolig let selv at dyrke græs. Græsfrøene kan blandes og sås sammen med frø til vilde urter og blomster, dermed får du en område med vild natureng i din have - til glæde for dig og din kanin.
Husk at frøene fra græs kan være meget fedtholdige, begræns derfor mængde af græs frø, så din kanin ikke bliver overvægtig.
Du kan dyrke disse græsser til din kanin: Fåresvingel, Rødsvingel og Almindelig Hvene. Du finder frø til græs her
Din kanin kan spise rigtig mange forskellige krydderurter. Hvis du laver et bed med krydderurter har du både grønt til din kanin og lækre, friske krydderurter til din madlavning.
Kaniner kan spise følgende krydderurter: Persille , Pebermynte, Grøn mynte, Citronmelisse, Indianermynte, Bronzefennikel, Kamille, Koriander, Oregano og Timian.
Hvis din kanin ikke er vant til at spise krydderurter, skal du lade vænne sig til det stille og roligt. Du finder frø til krydderurter her.
Kaniner spiser ikke kun hø, mælkebøtter og græs, - de spiser også blomster. Nogle blomster er sikre for kaniner at spise i moderate mængder og kan endda være en del af en sund kost.
Det er vigtigt, at du dyrker blomsterne til din kanin selv, så du undgår sprøjtemidler. Der finder flere smukke blomster, som kaniner kan spise og som jeg er sikker på, du også gerne selv vil nyde i din have. Blomsterne kan bruges nemlig også bruges til buketter.
Som foder til din kanin kan du dyrke følgende blomster: Morgenfrue, Stokroser, Kæmpe Verbena, Natviol, Moskus-katost, Boghvede, Tallerkensmækker, Purpursolhat, Hjulkrone, Kamille, Solsikker eller Lucerne. Du finder alle blomsterfrøene her
Husk blomsterne kun er et tilskud til kaninens daglige foder, den har også brug for hø, kaninpiller og græs. Når du dyrker blomster til din kanin er du samtidig med til at sørge for nektar og pollen til bierne.
Bierne i Danmark mangler føde, så det er en god måde at hjælpe bierne på, samtidig med at du får en sundere kanin og smukke blomster til din grillaften.