Tilmeld nyhedsbrev og få 10% RABAT 

 FRI FRAGT FRA 399,- KR

Tilbage til webshop

Kom i gang med skærehaven

Hvad er en skærehave?

En skærehave er som en drøm....samtidig er en skærehave er lige som en køkkenhave, et sted hvor man dyrke blomster, i stedet for grøntsager. 

Blomsterne dyrker du for at kunne høste dem, - eller plukke løs af dem- , ligesom man kan høste grøntsager i køkkenhaven. Hvis man har en skærehave, kan man plukke buket efter buket- Det er en kæmpestor glæde at kunne plukke blomster, hvis du spørger mig. En skærehave er en dejlig hverdags glæde.

De fleste holder af at kunne plukke en buket og måske give den til en man holder af,  det er en stor glæde. Ligesom børn holder af at plukke en blomst og give den til mor.

Selv om du måske allerede har en have med blomster bede, hvor du kan plukke blomster, vil du opleve at der er en særlig magi over ar råde over en skærehave, hvor du kan plukke den ene buket efter den anden - hele sommeren.


Blomster til buketter

Når du skal vælge hvilke blomster, der skal være i dine skærehave er der tre ting du skal tage højde for: 


  1. Blomstens holdbarhed. En god snitblomst til skærehaven bør kunne holde sig minimum 5 dage i en vase,  - de bedste kan holde sig i 10 dage. 
  2. Planterne i din skærehave skal have ranke og stive stængler. Det gør det lettere at binde en smuk buket, hvis planterne har lange, ranke og stive stængler. Hvis stænglerne er korte, sætter det en begrænsning for bukettens størrelse.
  3. Planternes produktivitet er vigtigt. Det mest optimale er, når blomsterne danner flere stilke i løbet af en sæson, så kan du nemlig blive ved med at plukke fra den samme plante, derved forlænges den periode, hvor du kan plukke smukke buketter.
Vælg etårige blomster til skærehave

De etårige blomster er de vigtigste snitblomster i skærehaven, da de blomstre allerede første sæson. Du skal så flest etårige blomster. 

Etårige sommerblomster skal sås som blomsterfrø om foråret. De etårige blomster dør, når der bliver vinter. Du kan høste blomsterfrø fra de etårige blomster om efteråret, eller lade blomsterne så sig selv.

Det er en god ide at supplere op med to årige blomster, stauder, knolde og forårsløg i din skærehave. På den måde forlængere du sæsonen i skærehaven.

Når du sår blomsterfrø til de toårige, vil du opleve, at de toårige blomster bruger det første år på at danne de grønne løv, de overvintre og sætter blomstre året efter. De toårige kræver derfor lidt mere tålmodighed i starten.

Stauder er flerårige planter, som kommer igen og igen, år efter år. Nogle af stauderne kan du dyrke fra blomsterfrø.

Udover selve blomsterne skal der også være buketfyld i skærehaven. Buketfyld er med til at skabe fylde og bund i en buket. Buketfyld kan være skærmeblomster, krydderurter, græs, frøstande og aks. 

Du finder frø til blomster her

Del skærehaven op

Ligesom med en køkkenhave, bør skærehaven opdeles. Det er en fordel at lave flere mindre bede, som ikke skal være for bredde. 60-80cm i bredden er meget passende, så du kan komme til at luge og plukke blomster fra begge sider af bedene. Lav lange smalle bede, det er lettest at arbejde med.

Mellem bedene kan du anlægge stier med f.eks. barkflis, fliser eller trampede stier. Det er letteste, hvis du kan komme ind mellem bedene med en trillebør. 

Det kan være en god ide at inddrage et stykke af græsplænen til en skærehave. Skærehaven skal nemlig placeres i solen, mindst seks timers sol om dagen.

Skærehaven er et smukt syn i sommerhalvåret, men kan være lidt halvtrist at se på i vinterhalvåret, så overvej din placering i haven.

Du kan enten grave ud til bedene eller bruge pallerammer i skærehave. Palleramme kan placeres direkte på græsplænen på et lag pap.

En skærehave fylder lige præcis den plads, du synes den skal fylde. Start i det små med et par højbede og udvid skærehaven år for år. 


Så etårige blomster direkte

Så dine blomsterfrø direkte i ukrudtsfri jord. Mange blomsterfrø kan sås direkte på voksestedet i april-maj måned, der finder du planter som man bliver nød til at forspire, da de ikke kan nå at udvikle sig og blomstre på de danske breddegrader.

Det er lettest at dyrke blomsterne direkte på voksestedet, hvis det er muligt. Du slipper for at forspire og udplante alle de små planter, samtidig slipper blomsterne for, at du forstyrrer deres rodsystem.

Så frøene i rækker, lav riller i jorden med en pind eller skaftet på riven. En afstand på omkring 30cm er ofte passende. Vand rillen før du sår. Når du sår i rækker er det let at se, hvad der er ukrudt og hvad der er kimplanter.

Dæk frøene med ganske lidt jord. Sørg for at holde jorden fugtig, mens planterne vokser op, jorden må ikke tørre ud, så dør de små kimplanter. Det er altid en stor glæde, når de små spirer vokser op at jorden. 

Fjern ukrudtet løbende og tynd samtidig ud i dine planter, så de ikke står for tæt.

Det kan være en god ide at så de mest populære sommerblomster af flere omgange. De sommerblomster, der er sået direkte på voksestedet, kommer hurtigt i blomst og afblomstrer også hurtigt. Du kan genså sommerblomsterne 4-6 uger efter den første såning. På den måde har du en længere høstperiode med de smukke blomster. 

  • Morgenfrue
  • Kornblomster
  • Jomfru i det grønne
  • Enkeblomst
  • Honningurt
  • Atlaskblomst
  • Mølleblomst
  • Frøkenhat
  • Løvemund
  • Mamelukærme
  • Akeleje
  • Sløjfeblomst

Du finder alle blomsterfrøene her

Sådan forspirer du dine blomsterfrø

Forspiring er et alternativ til at så blomsterfrøene direkte på voksestedet. Når du forspire dine blomsterfrø, kan du komme tidligt i gang med sæsonens havearbejde og det kan være en rigtig hyggeligt måde at komme i gang med at bruge de grønne fingre.

Når man forspire sine frø, sår man frøene i bakker, urtepotter eller planteposer indendørs.  Så frøene i fugtigt så- og prikle jord. Det er vigtigt at anvendes rene bakker og urtepotter, så de små planter ikke bliver smittet med sygdomme fra sidste sæson.

Dæk kun frøene med ganske lidt jord. Løvemund skal ikke dækkes med jord, da frøene kræver lys for at kunne spire.

Dæk urtepotterne med plastik, så jorden holder sig fugtig, eller dyrk dine små planter i minidrivhuse. Placer urtepotter, planteposer eller minidrivhuse et lunt sted. Vand altid dine planter nedefra

Fjern plastikken eller tag låget af minidrivhuset, når frøene begynder at spire. Placer dine små blomster et lyst og køligt sted. Sørg for at de aldrig udtørrer. 

Blomster som er velegnede til forspiring:

  • Blåkvast
  • Stolte kavaler
  • Levkøj
  • Vingetobak
  • Sommerfloks

Det er bedst at udplante dine forspirede planter på en lun, mild og fugtig forårsdag. Det er en god ide at af hærde planterne, inden du planter dem direkte ud i haven, så de kan vænne sig til kulden. Begynd af afhærde dine planter midt i maj. 

Plant alle dine små planter ud i rækker i skærehaven, selv om det ikke ser ud af så meget, når du lige har plantet dem, går det hurtigt med at de vokser op og fylder meget mere. Afstand mellem planterne afhænger af, hvilken sort det er. Sørg for at vande planterne, når du planter dem ud. De tåler ikke at tørre ud.

Du finder blomsterfrø her

Du finder bionedbrydelige planteposer her

Skærmplanter i skærehaven

Husk at dyrke skærmplanter til dine buketter, de er helt uundværlige.

Frø til skærmplanter har en lang spiringstid, de er ofte op til 3 uger om at spire, - men de er værd at vente på. Frøene skal holdes fugtigt. Hav tålmodighed og gør dig umage med at passe frø til skærmplanter og kimplanter, derved undgår du at de får svampesygdomme.

Du kan forspire skærmplanterne indendørs eller i drivhuset i marts. Eller tjek hvilke af dem, som du kan så direkte på voksestedet. Den letteste metode er, at så skærmplanterne direkte på friland i efteråret, når du sår i efteråret vil du opnå en tidlig blomstring.

Skærmplanter er rigtig gode at anvendes i buketter, da de giver en god fylde. Skærmplanter som er gode at dyrke til skærehaven er:

  • Hareøre
  • Vild gulerod
  • Gulerodsblomst, Dara
  • Tandstikkerurt
  • Kongeskærm eller Kongekommen
  • Blomsterkørvel
Frø til toårige blomster

De toårige snitblomster kræver lidt mere tålmodighed i skærehaven. De bruger det første år på at danne de de grønne blade, det blomstre ikke det første år. De blomstre til gengæld året efter, da vokser stænglen frem og planten blomstre. Når det bliver efterår sætter planten frø og visner bort. Frøene kan spire igen det følgende år, så du får nye toårige blomster.

Fordelen ved også at så toårige snitblomster i skærehaven er, at de blomstre tidligere på sæsonen end de etårige.  

Du kan så frø til mange af de toårige snitblomster direkte på voksestedet i foråret eller du kan så dem direkte på voksestedet i september-oktober. Dette man kalder efterårssåning. Eller du kan forspire de toårige indendørs.

Toårige sommerblomster

  • Natviol
  • Stokrose
  • Ridderspore
  • Fingerbøl
  • Judaspenge
  • Studenternellike
  • Kartebolle
  • Gyldenlak
Frø til flerårige blomster

Dyrk flerårige blomster i din skærehave. Flerårige blomster kaldes også for stauder. Det er smukke blomster som kommer igen og igen - år efter år. 

Der er forskel på hvornår de flerårige planter blomstre, nogle har en tidlig blomstring, mens andre, som f.eks. purpursolhat først blomster i sensommeren og ind i efteråret.

Stauder vokser op med friske skud hver forår og visner ned om vinteren. I foråret, marts-april måned, skal du klippe alle de visne skud af de flerårige planter, så der bliver plads til alle de nye skud, som skal vokse frem. Du må ikke gå for tidligt i gang med at klippe den, da frosten kan ødelægge de nye skud.  Venter du forlænge med at klippe dine flerårige blomster ned, kan de blive vanskeligt ikke at komme til at klippe i de nye skud, som er på vej op af jorden. Sørg for at luge ukrudtet væk, samtidig med at du klipper det visne ned.

Sørg for at sætte plads af til de flerårige blomster i din skærehave, mange af de flerårige blomster er rigtig gode til at tiltrække bier, sommerfugle og andre nyttige insekter i din have. Når de først er etablere, kan du have glæde af dine smukke blomster i mange år frem.


Krydderurter til dine buketter

Dyrk gerne krydderurter i din skærehave - eller lav et separat krydderurtebed. Krydderurteren kan skabe variation i din skærehave. Du kan anvendes dine krydderurter til både madlavning og i dine smukke buketter. 

Mange af krydderurterne blomstre med smukke blomster, som egner sig godt i buketter. De er gode til at holde sig i vasen og samtidig tilføjer de duft til buketten.

Krydderurter som du kan bruge i skærehaven

  • Indianermynte
  • Lægesalvie
  • Oregano
  • Lavendel
  • Salvie
  • Citronmelisse
  • Purløg
  • Kinaløg



Jeg sender din gave for dig

Giv en frø gave

Køb for min. 399,- kr
og få fri fragt
De smukkete frøposer

med mange kvalitetfrø i