Tilmeld nyhedsbrev og få 10% RABAT
FRI FRAGT FRA 399,- KR
Hvad vil du dyrke på din altan?
Når du vil i gang med at have planter på din altan, skal du starte med at tænke over, om der kun skal være plads til planter, eller om der også skal være siddeplads derude? Skal I kunne spise derude ved et bord?
Begrænsningens kunst
På en altan handler det om begrænsningens kunst, hvis I også skal kunne sidde og nyde jeres dejlige altan. Vælg spinkle møbler, så I får plads til krukker eller plantekasser på gulvet.
Køb rigtig god, ny jord til dine plantekasser og blomsterkrukker- også selv om det kan være hårdt at slæbe det hele op ad trapperne.
Vælg altankasser og potter med omhu. Vælg nogle gode, tætte altankasser, så det ikke drypper ned til din underbo, når du vander.
Vælg dem med dobbeltbund, hvis du rejser væk på ferie, så planterne i kasserne kan overleve et stykke tid uden vanding. Vælg store blomsterpotter, så der er plads til, at planterne vokser sig større.
Dyrk krydderurter sammen i én kasse. Lad alle krydderurterne vokse sammen i en kasse, så du har friske krydderurter lige ved hånden, når du laver mad.
Det er vigtig, at der hul i bunden af kassen, så vandet kan løbe fra. Kom gerne Lecakugler eller potteskår i bunden af kassen som dræn.
Så forskellige krydderurter f.eks. Citronmelisse, Mynte, Persille, Purløg, Timian, Salvie, Oregano eller Koriander.
Nyd alle årstiderne. Pynt med gran og lyskæder om vinteren.
Plant eller så stedmoderblomster og hornvioler i det tidlige forår, som kan tåle en smule frost i det tidlige forår.
Det er dejligt at have blomster på din altan. Så blomsterfrø i krukker. Du finder alle blomsterfrøene her. Når den første varme begynder at indfinde sig, begynder forårsløgene at spire.
Sæt løg i bunden af de beholdere, hvor du dyrke andre ting, da de når at visne ned før f.eks. jordplanterne begynder at vokse.
Dyrk grøntsager i forskellige krukker, kasser og beholdere. Hvis du godt kan lide tanken om selvforsyning, men ikke har så meget plads, så vælg dine yndlingsgrøntager og dyrk lidt af dem i krukker, blomsterkasser eller andre beholdere.
Grøntsager, som kan dyrkes i potter er f.eks. Rabarber, Hvidløg, Jordbær, skovjordbær, skovjordbær, Jordskokker, Gulerødder, Pluksalat, Spinat, Bladbeder, Chili eller måske Stribede rødbeder.
Tænk vertikalt, og dyrk blomster i højden på din altan. Så skønne frøblomster, der vokser i højden som f.eks. Ærteblomster /Lathyrus, Pragtsnerle, Kæmpe Verbena og Violfrøstjerne.
Vælg spiselige planter, der vokser i højden: Vinduer, Stangbønner, Gule bønner, Brombær uden torne, Hindbær, Tallerkensmækkere (spiselige blomster) og frilandsagurker. Tomater er et must, der er ikke noget så lækkert som en lilla solmoden cherrytomat. Eller dyrk hængende cherrytomater f.eks. Tumbling Tom!
Eller vælg flerårige planter, der vokser i højden: Her kan vi nævne følgende klatreplanter, som har hver sine fordele og skønhed: Kaprifolie, Klematis, Efeu, Humle, Klatreroser, Blåregn.
Køb et skabsdrivhus, hvis din altan er stor, så får du større succes med dyrkning af tomater, chili eller agurker.
Sørg for vand til fugle og insekter. Du vil få besøg af forskellige insekter, og alt levende har behov for vand, så stil en skål frem med vand.
Så en Vild blomsterblandinger i en krukke eller en altan kasse, så hjælper du de danske insekter med nektar, samtidig med at har du smukke vilde blomster at se på. Du finder de vilde frøblandinger her
Køb eller byg et insekthotel, så du hjælper biodiversiteten godt på vej.
Undlad at dyrke vinterkål på din altan ud mod trafik, da den opsamler for mange partikler.
Skyl frugt og grønt, før du spiser det. Skræl jordfrugter, du selv har dyrket i byens jord.
Læs om spiselige blomster her
eller læs om hvordan man dyrker krydderurter