FRI FRAGT FRA 399 DKK
Har du eller ønsker du dig en skærehave, hvor du om sommeren har blomster til at binde dine egne buketter, er denne frøblanding et smukt valg. Blomsterne er farverige og vokser sig halvhøje - og er din kilde til buket efter buket i sommerens varme måneder.
Her finder du flere Vilde blomsterblandinger
Frøblandingen er étårig, den indeholder kun blomster og de inspirerer til at blive plukket ofte. Tænk sig at kunne pynte bordet med egne blomster, når der kommer gæster til sommerhygge med grill og kølig vin.
At kunne forære din søster en vild buket, hvis hun har sendt en sød besked. Eller til at påskønne lån af naboens haveredskab, som gjorde, du selv slap for at købe det. Der er altid en god grund til at give dig selv eller andre en buket vilde blomster.
Vilde blomsterbuketter pynter både i stuen, i udestuen, orangeriet eller på terrassen - og blandingen er sammensat, så du har masser af smukke blomster i bedet. Flere af sorterne er også elsket af insekterne og er en fryd for øjet i haven, før du måske plukker dem til en skøn buket til stuen eller terrassen.
Frøblandingen Vild med vilde buketter er sammensat af blomsterne, så du bedste muligt tilgodeser de insekter, som findes i naturen.
Skal du vælge én blanding, er denne frøblanding af skønne, halvhøje sommerblomster et godt bud. Snup en ekstra pose med til dem, der inviterer på sankthansfest eller grillmad en fredag aften ,- som tak for hygge og samvær.
I denne blomsterblanding er Kornblomsten og Morgenfrue spiselig.
Blandingen er valgt hos vores danske leverandør med fokus på høj spiringsevne til bedste pris. Frøene passer i antal til dig, som dyrker blomster hjemme, mens kvaliteten er den samme, som professionelle anvender. Får du frø til overs, giv den til naboen eller din bedste ven. De er spiren til glæde.
Frøblandingen indeholder ingen græsfrø. Kun blomster
Kongekommen /Ammi majus, Morgenfrue /Calendula, Sommerasters /Callistephus chinensis, Saflor /Carthamus tinctorius (tidsel), Kornblomst /Centaurea cyanus, Gul okseøje /Chrysanthemum segetum, Flerfarvet okseøje /Glebionis carinata, Mølleblomst /Clarkia unguiculata, Skønhedsøje /Coreopsis, Stolt kavaler /Cosmos bipinnatus, Ridderspore /Delphinium Ajacis, Atlaskblomst /Clarkia amoena, Brudeslør /Gypsophila, Balsamin, Nigella /Jomfru i det grønne, Dusksalvie /Salvia, Frøkenhat /Zinnia, Solhat og Sommeradonis /Adonis aestivalis.
Blandingen af frø er perfekt til skærehaven, hvor du sommeren igennem kan plukke de farverigeste, vilde blomsterbuketter.
Nogle af blomsterne kan du købe ekstra af: Stolt kavaler/Cosmos, Kornblomst, Blue ball, Kornblomst, Mauve ball og Frøkenhat
Så tidspunkt: april-juni eller september-oktober direkte på stedet
Blomstrings tidspunkt: juli-oktober
Højde: 40-80cm
Etårige sommerblomster
Vægt: 10 gram i posen
Så mængde 4-6 g/kvm
Læs med her: Hvordan får jeg en vild have?