Tilmeld nyhedsbrev og få 10% RABAT 

 FRI FRAGT FRA 399,- KR

Tilbage til webshop
Isop frø
Isop frø
Frø til Ægte Isop
Isop bi-venlig
Ægte Isop - krydderurt

Ægte Isop

24,00 kr
Varenummer: 3020
Mængderabat
Ved køb af 3: 22,00 kr
Ved køb af 5: 20,00 kr
Ved køb af 10: 19,00 kr

Dyrk Ægte Isop til krydderolie eller mod forkølelse

Hyssopus officinalis. Ægte Isop er en smuk krydderurt, som tiltrækker bierne. Isop er en knap så kendt krydderurt, som du kan anvende i din madlavning ligesom du anvender Rosmarin, f.eks. på Foccaciabrød eller til rodfrugter i ovnen.

Isop er en meget gammel og historisk lægeurt, som har været anvendt til renselsesritualer.


1
+
Tilføj til kurv

Her finder du flere krydderurter

Hvordan ser Ægte Isop ud?

Isop tilhørende læbeblomstfamilien - Lamiaceae familie. Isop vokser som en stedsegrøn halvbusk, som fryser ned om vinteren. Isop får smukke, blå-lilla blomster. Der finder Isop arter, som får hvide eller rosa blomster. 

Planten har en dejlig duft. Bladene på Isop er smalle og mørkegrønne. 

Hvordan anvendes Isop i haven?

Du kan dyrke Isop i dit krydderurt bed, i din lægeurte-have eller i krukker. I er bed er den velegnet som kantplante, hvor du kan klippe den som en lav hækplante. Isop er rigtig smuk at plante i et staudebed sammen med roser, Studenternelliker eller Hvid Okseøje.

Isop tåler en del tørke og kan derfor plantes i et stenbed eller på tørre skråninger.

Husk at klippe din Isop plante ned til 5cm højde hvert forår, så bevarer du den tætte buskede form, samtidig med at du får flere blomster. 

Anvendelse af Isop i madlavningen?

Isop kan du bruge i din madlavning, ligesom du bruger Rosmarin. Du kan bruge både blade og blomster på Isop i dit køkken.

Det er de friske bladskud på Isop, som smager bedst. Isop har en lidt bitter smag og passer rigtig godt til de lidt fede kødtyper, f.eks. flæskesteg eller stenbider. Du kan anvendes Isop i suppekvisten, i salater, olierede fiskeretter, omelet, kartoffelretter og bønnesuppe. 

Måske kender du Isop fra drinks?

Isop som lægeurt

Isop har været anvendt som lægeurt til helbredelse af ørepine og mod luftvejsproblemer, som f.eks. hoste, bronkitis og astma, da den hjælper med at løsne slim. 

De smukke blå blomster anvendte man, hvis man havde fået et "blåt øje". Har du ikke fået et blåt øje, kan du bruge de knuste blade mod hævede øjenomgivelser. 

Hvor stammer Ægte Isop fra?

Man mener, at Isop er blevet bragt til Norden af munkene fra en katolsk klosterorden, som hedder Benediktinerordenen.  De anses for at være en af de ældste munkeordener i den vestlige kristendom.

Ægte Isop stammer oprindelig fra Lilleasien. Isop vokser vildt i området omkring det Karipiske Hav og Sortehavet. Isop dyrker man i dag mange steder i verden både som krydderurt og som prydplante i haver.

Navnet Isop kommer af "azzof", som betyder hellig urt.  På Isop bladene vokser en svamp, som anvendes til penicillin og som har en antibiotiske virkning.

Isop er symbol på renhed

I flere kulturer symboliserer Isop renhed og renselse. I Bibelen skriver man, at Isop blev brugt til renselsesritualer. Isop har haft en lang historie i de religiøse traditioner.

Isop til urtete

Du kan lave urtete af Isop, det smager rigtig godt sammen med lakridsrod, fennikel eller anis. 

Urtete af Isop skulle efter sigende hjælpe mod forkølelse. Hvis din Isop blomster, så læg de blå blomster i teen, så trækker den blå farve ud i teen. 

Isop tiltrækker insekter

Bierne elsker Isop rigtig meget, da blomsterne er rige på pollen. Bierne bliver tiltrukket af den lilla farve og duften.

Hvornår skal man så frø til Isop?

Så tidspunkt: maj-juni direkte på voksestedet

Frøene sås i en potte inde januar-april og udplantes på voksestedet i slutning af maj eller juni.

Blomstrings tidspunkt: Juli- august

Trives bedst i sol og varme

Højde: 30-60cm

Planteafstand: 30cm,

Flerårig krydderurt, tørketålende, kan formeres ved stiklinger

Jordbund: Veldrænet havejord eller mager og tør jord. 

Vægt: 1,0 g frø i posen, svarer til ca. 1000 stk. frø

Jeg sender din gave for dig

Giv en frø gave

Køb for min. 399,- kr
og få fri fragt
De smukkete frøposer

med mange kvalitetfrø i