Tilmeld nyhedsbrev og få 10% RABAT 

 FRI FRAGT FRA 399,- KR

Tilbage til webshop
Nyhed
Flerfarvede Ridderspore
Flerfarvede Ridderspore
Ridderspore frø
Ridderspore, flerfarvet
Frø til Ridderspore
Ridderspore, flerfarvet

Ridderspore, flerfarvet

24,00 kr
Varenummer: 3358
Mængderabat
Ved køb af 3: 22,00 kr
Ved køb af 5: 20,00 kr
Ved køb af 10: 19,00 kr

Smukke pastelfarvede Ridderspore - let at dyrke!

Delphinium consolida, Giant imperial, flerfarvet. Disse Riddersporer vil blomstre i de smukkeste pastelfarver ,ed tætte, talrige små blomster.

Ridderspore er blandt de smukkeste sommerblomster, du kan så, og heldigvis er den nem at dyrke. Ridderspore er en dejlig blomst, da den kan bruges som snitblomst i buketter eller tørres.

1
+
Tilføj til kurv

Her finder du flere smukke blomster

Hvordan ser Ridderspore ud?

Disse Ridderspore danner små klynger med blomster på hele den lange stilk. Blomsterne har fem kronblade og bagudrettede spore. Blomsterne ligner næsten stjerner.

Vækstformen er opret og Ridderspore er meget elegant. Bladene på Ridderspore er let, fint opdelte og fjeragtigt. Bladene på Ridderspore er mørkegrønne. Farven på blomsterne spænder fra mørk blå-lille til lys blå, pink, lilla og hvid.

Anvendelse af Ridderspore

Mange vælger at så Ridderspore i haven hvert år, og det er der god grund til. Ridderspore er en smuk blomst i et blomsterbed, hvor den skaber elegante spir, samtidig tilføjer Ridderspore højde og struktur til et bed.

Husk at tynde ud i de små Ridderspore planter, så opnår du kraftigere planter. Det bedste resultat opnår du ved at dyrke Ridderspore i en større gruppe, så du kan nyde alle de smukke farver sammen. 

Ridderspore tiltrækker insekter

Ridderspore tiltrækker både humlebier, vilde bier og specielt sommerfuglene er vilde med blomsterne.

Ridderspore som tørret blomst

For at tørre Ridderspore skal du plukke blomsterne, inden de øverste 3-4 blomster springer ud. Hæng blomsterne op med blomsterhovederne nedad på et tørt og varmt sted i cirka to uger.

Sørg for, at der ikke er for meget lys under tørringen af Ridderspore, da det kan påvirke resultatet. Når Ridderspore er korrekt tørret, bevarer de den smukke farve i flere år.

Ridderpores oprindelse

Ridderspore er en del af Ranunkel-familien. Ridderspore er i samme familie som f.eks.: Jomfru i det grønne, Akeleje, Ranunkel og Anemone. Ranunkelfamilie er meget gammel og menes at være 125millioner år gammel.

Delphinium consolida er en etårig sort i Ridderspore slægten - den kaldes Consolida eller Kornridderspore. Ridderspore er hjemmehørende i Vesteuropa, Middelhavsområdet og Asien. 

Hvornår skal man så frø til Ridderspore?

Så tidspunkt: hele året direkte på voksestedet, dog ikke når jorden er frossen. Ridderspore er velegnet til efterårs- og vintersåning, hvor frøene vil spire om foråret. 

Brug komposterbare forspiringsposer eller forspiringspotter, hvis du vælger at forspire indendørs, da det er bedst ikke at forstyrre de lidt sarte rødder. 

Frøene sås i drivhuset i august måned og lad dem overvintre i drivhuset. 

Blomstrings tidspunkt: Juni-august

Trives i halvskygge og sol. Ridderspore har den længste blomstringsperiode, når den vokser i fuld sol.

Højde: 80cm. Bind gerne blomsterne op, så de ikke står og vælter.

Planteafstand: 20cm, rækkeafstand 40cm. 

Etårige sommerblomst, giftig

Jordbund: Muldrig havejord, let fugtig og næringsrig. Tåler ikke for meget blæst, da spirerne kan knække.

Vægt: 1g frø i posen, svarer til ca. 400 stk. frø

Jeg sender din gave for dig

Giv en frø gave

Køb for min. 399,- kr
og få fri fragt
De smukkete frøposer

med mange kvalitetfrø i