Tilmeld nyhedsbrev og få 10% RABAT
FRI FRAGT FRA 399,- KR



Cerastium biebersteinii. Sølv Hønsetarm har sølvgrå, filtede blade og blomstrer overdådigt, så hele planten kan ligne en sky af hvide blomster - den går også under navnet sommersne. Sølv Hønsetarm danner et lav tæppe og er meget velegnet til stenbede, mure, skråninger og som kantplante. Sølv Hønsetarm kommer igen år efter år.
Her finder du flere blomsterfrø
Sølv Hønsetarm er en lav, tæt plante, der spreder sig som et lavt sølvgråt tæppe. Blade på Hønsetarm er som en fin, blød sølvfarvet filt.
Hønsetarm har kort stilke, - på hver stilk sidder der små, stjerneformede, hvide blomster. Når Sølv-hønsetarm blomstrer, danner den et hvidt bunddække med et let og luftigt udtryk. Det er ikke kun blomsterne, som er yndige - selv efter blomstringen forbliver de sølvfarvede blade på Hønsetarm smukke og dekorative.
Sølv Hønsetarm er en hårdfør plante, som er meget velegnet som bunddække og bruges især i stengærder, stenbede og på skråninger. Sølv Hønsetarm er ret tørketålende. Du kan ligeledes anvende Hønsetarm som kantplante i et bed.
Sølv Hønsetarm er smuk i en stenhave - eller i en vild have, sammen med andre, lave vilde blomster.
Hønsetarm er meget velegnet som bunddøkke under buske, hvor de sølvfarvede blade lyser op og fordi Hønsetarm er tørketålende kan den netop vokse under et træ eller under en busk.
Hønsetarm kan nemt formeres ved stiklinger, som tages umiddelbart efter blomstringen. Efter blomstringsperioden kan planten med fordel klippes let tilbage.
Sølv Hønsetarms oprindelse
Sølv Hønsetarm er en del af Nellikefamilien (Caryophyllaceae). Hønsetarm er blandt andet i familie med Bakkenellike, Brændende kærlighed, Dagpragtstjerne, Brudeslør, Lav sæbeurt, Fjernellike, Klinte og Studenternellike.
Hønsetarm stammer oprindelse fra Krimhalvøen, hvor planten vokser på tørre og stenede bjergskråninger. Hønsetarm vokser naturligt i Europa og Asien.
Blomsten hedder hønsetarm og navnet hentyder til, at stænglens midte er sej og elastisk ligesom en hønsetarm – man kan trække den ud af stænglen som en tynd, bleg "tarm". Det samme fænomen kendes du måske fra fuglegræs?
Så tidspunkt: april-maj eller september-oktober direkte på voksestedet
Frøene skal blot trykkes let mod jorden, når du sår dem, da de spirer bedst i lys.
Blomstrings tidspunkt: maj-juni måned
Trives i sol.
Højde: 20-25cm
Planteafstand: 30cm, rækkeafstand 30cm
Flerårig blomst, tørkeresistent.
Jordbund: enhver ikke alt for fugtig jord. Skal ikke gødes. Hvis jorden er for næringsrig mister Hønsetarm ofte den sølvgrå hårbeklædning på bladene og den får færre blomster.
Vægt 0,25g frø i posen, svarer til ca. 600-625 stk. frø