Tilmeld nyhedsbrev og få 10% RABAT
FRI FRAGT FRA 399,- KR












Frøblanding til græstag - også kaldet grønt tag. Frøblandingen består af både lave hjemmehørende blomster, vilde urter og smukke græsser, det er et flot og prydende tag. Der er blomster og urter som tiltrækker sommerfugle, vilde bier og humlebier. Der er nok til ca. 2 kvm grønt tag i en frøpose.
Flere af de hjemmehørende planter i frøblandingen er værtsplanter for forskellige sommerfugle, det vil sige at sommerfuglenes larver vokser op på planterne. Mange af blomsterne tiltrækker forskellige bier. Nogle af urterne kan bruges i madlavningen eller bruges til urtete. Visse af planter kan tørres og bruge i dekorationer.
Så et spændende, bæredygtigt og levende tag, som er meget mere end bare et smukt tag.
Farvegåseurt / Anthemis tinctoria - blomsten dufter rigtig dejligt og blomsterne skinne som små sole. Den blomstrer længe, kan anvendes i buketter. Kan bruges til farvning af uld.
Bakke nellike / Dianthus deltoides - en lav elegang hjemmehørende blomst med en lang blomstringsperiode
Bakkenellike, Erectus / Dianthus deltoides erectus Carmine-Rose - smuk tuedannede blomst med rødlige blomster, som dufter virkelig dejligt.
Purløg / Allium schoenoprasum - får de smukkest lilla blomster, som tiltrækker masser af bier og insekter. Kan anvedes i madlavningen.
Timian / Thymus Vulgaris - smuk bunddækkende urt, som kan anvendes i madlavningen. Bierne elsker nektar fra blomsterne.
Almindelig Brunelle / Prunella vulgaris - humlebiernes favorit. Hjemmehørende urt, som tiltrækker sommerfugle. En fantastisk lægeurt. Kan desuden anvendes som urtete eller som humle i ølbrygning
Kegle-limurt / Silene conica - en charmerende sommerblomst, meget velegnet til tørrede buketter
Gråbladet hønsetarm /Cerastium tomentosum - smuk lav bunddækkende blomst, som vokser kraftig og er hårdfør. Den danner et sølv-gråt tæppe med små hvide blomster.
Skovjordbær / Fragaria vesca - Virkelig velsmagende skovjordbær. Planten har ingen udløbere. Bladene kan anvendes til urtete. En gammel lægeurt.
Lancet-vejbred/ Plantago lanceolata - er en hjemmehørende, spiselig plante. Værtsplante for sjældne sommerfugle. Blomstrer først 2. år
Almindelig Kællingetand /Lotus cornicatus - hjemmehørende urt, som tiltrækker sommerfugle og bier. Den er værtsplante for flere sommerfugle arter.
Hjertegræs / Briza media -er en smuk hjemmehørende græsart, som er hårdfør og let at dyrke. Hjertegræs er værtsplante sommerfuglen Græsrandøje
Fåresvingel / Festuca ovina tenuifolia - er en hjemmehørende og hårdfør græsart, som vokser langsomt. Den er værtsplante for forksellige sommerfugle.
Rundbælg / Anthyllis vulneraria er værtsplante for sommerfugle og hjælper bierne med føde i form af nektar.
Håret Høgeurt / Pilosella officinarum er en vigtig fødekilde for mange af de lidt kræsne bier, som kun spiser nektar fra Kurvblomstfamilien.
Harekløver / Trifolium arvense er værtsplante for sommerfuglene: Almindelig Blåfugl og Engblåfugl.
Gærde valmue / Papaver dubium tiltrækker humlebier, vilde bier, svirrefluer og blomsterbier, som alle samler pollen i blomsten. Hvis du lader frøstanden stå, når valmuerne er afblomstret, kan de vilde fugle spise frøene, som sidder i frøstanden.
Nældeklokke / Campanula trachelium er spiselig, så du kan pynte dine kager med de smukke blå klokker eller spise de friske grønne blade.
Bemærk at der kan forekomme mindre ændringer i frøsammensætningen.
Vækstlaget bør bestå af følgende:
15% Kompost ukrudt fri
55% Topdress muldjord 0-20 mm. (harpet muld og sand. Ofte medfølger der startgødning. Hvis topdress allerede er tilsat kompost, undlades de 15%kompost fra blandingen)
30% knuste Leca kugler, Se Leca produkter her
Der bør placeres et hønsenet over vækstlaget, så fugle ikke kradser frø og planter op.
Man kan også købe færdige tagsubstrater/vækstlag, f.eks. via det lokale byggemarked hvor mange forhandler færdige tagsubstrater i bigbags.
Denne frøblanding er en semi-ekstensiv blanding, som indeholder relativ tørktålende og hårdføre urter, græsser og blomster.
Så tidspunkt: april-maj eller september-oktober direkte på voksestedet
Blomstrings tidspunkt: juni-september
Trives i sol. Alle planter tåler moderat tørke, men frøblandingen kræver vanding i etableringsperioden og i tørre perioder.
Højde på blomster 10-30cm, højde på urter 5-40cm, højde på græsarter 20-50cm
Etårige og flerårige blomst, urter og græsarter
Vægt: ca. 6 g frø
Så mængde 3 gram/kvm