Tilmeld nyhedsbrev og få 10% RABAT 

 FRI FRAGT FRA 399,- KR

Tilbage til webshop
Tallerkensmækker Milkmaid
Tallerkensmækker Milkmaid
Tallerkensmækker frø
Tallerkensmækker cremefarvet
Tallerkensmækker creme

Tallerkensmækker, creme

24,00 kr
Varenummer: 3355
Mængderabat
Ved køb af 3: 22,00 kr
Ved køb af 5: 20,00 kr
Ved køb af 10: 19,00 kr

Den yndigeste cremefarvede Tallerkensmækker 

Tropaeolum majus lobbianum, Milkmaid. Tallerkensmækker og kaldet Blomsterkarse i denne smukkeste cremefarve.  Tallerkensmækker smager som karse, - lidt skrap i smagen. Du kan anvende både blomster, blade og frø fra Tallerkensmækker til din madlavning.

1
+
Tilføj til kurv

Her finder du flere frø til køkkenhaven

Hvordan ser Tallerkensmækker ud?

Denne Tallerkensmækker får smukke, delikate cremefarvede blomster. Blomsterne ligner små klokker og er trompetformede. Selv synes jeg, at denne cremefarvede Tallerkensmækker har et mere enkelt og elegant udtryk end mange af de andre Tallerkensmækkere. 

Blosmterne på Tallerkensmækker bliver 7cm lange og har en dejlig duft. Sørg for at dyrke Tallerkensmækker i nærheden af en sideplads, så du om aftenen kan nyde den dejlig duft. 

Bladene på Tallerkensmækker er runde, let fligende og græsgrønne. 

Tallerkensmækker er værtsplante for sommerfugle

Tallerkensmækker er værtsplante for sommerfuglene: Stor kålsommerfugle og Lille kålsommerfugl. Sommerfuglene lægger deres æg på planten og larverne vokser op på den. Når du dyrker Tallerkensmækker i din have, er du med til at hjælpe sommerfuglene med et sted at formere sig, og det har de virkelig behov for.

Tallerkensmækker er en spiselig blomst

Tallerkensmækker er en spiselig blomst, du kan spise både blomster, blade og frø. Blomsterne er smukke at anvende i en salat eller som pynt på smørrebrød eller en frokostret. Tallerkensmækker smager rigtig godt på en kartoffel- eller æggemad.

De friske blomster kan kommes i eddike, hvor de afgiver farve og smag.

Frøene bør ikke spises rå, men kan syltes. Frøene på Tallerkensmækker er på størrelse med ærter. Når du sylter dem, kan de bruge ligesom kapers.

Urtete af Tallerkensmækker

Bladene fra Tallerkensmækker kan anvendes til urtete. Du skal bruge 1 tsk. tørrede blade til en kop urtete. Trækketiden for urteteen er 5-10 minutter. 

Anvendelse af Tallerkensmækker i haven

Tallerkensmækker er en klatreplante, som bliver op til 150cm i højden, så den har behov for noget at klatre op ad. 

Du kan dyrke Tallerkensmækker op af et espaliet, eller en tippi af bambuspinde. Du kan lade den vokse på et stålstativ eller lad Tallerkensmækker hænge ned fra en krukker eller altankasse.

Eller du kan lade din Tallerkensmækker vokse hen ad jorden, så den fungere som en slags bunddække. Tallerkensmækker kan plantes mellem dine græskar- eller squash planter i køkkenhaven. 

Tallerkensmækker kan godt vokse i halvskygge, men hvis du dyrker den i solen vil den danner flest blomster og mindre bladmasse.

Tallerkensmækker til insekterne

Tallerkensmækker er rigtig god at dyrke i køkkenhaven. Tallerkensmækker kan minimere angreb af lus på naboplanter. 

De åbne klokkeformede blomster gør det let for bier og sommerfugle at få adgang til blomsternes nektar. Denne cremefarvede Tallerkensmækker er let at se, når det er mørkt, for de nataktive insekter.

Tallerkensmækker er en gammel lægeurt

Tallerkensmækker har været anvendt mod betændelse. Tallerkensmækker blev brugt i maden som et middel mod forkølelse eller ondt i halsen. 

Tallerkensmækker er ligeledes blevet anvendt mod skørbug. Hvis man spiser mange frø fra Tallerkensmækker virker de som et afføringsmiddel. 

Tallerkensmækkers oprindelse og historie

Tallerkensmækker kendes under flere forskellige navne: Blomsterkarse, Landløber og Nasturtie.

Tallerkensmækker stammer oprindelig fra Sydamerika, hvor den vokser vildt i naturen. 

I en gammel beretning siges Tallerkensmækker at være blevet skabt af det blod, som dryppede fra en trojansk ridder. Bladene er med deres runde former symbol på ridderens skjold, mens de trompetformede blomster er symbol på hjelmen.

Vitaminer i Tallerkensmækker

Tallerkensmækker indeholder C vitamin og jern. 

Hvornår skal man så frø til Tallerkensmækker 

Så tidspunkt: april-juni direkte på voksestedet

Frøene sås i en potte inde april og udplantes på voksestedet et par måneder senere.

Så dybde: 2-3cm

Blomstrings tidspunkt: juni-september

Trives i bedst i solen, men tåler halvskygge.

Højde: 150cm

Planteafstand: 20cm, rækkeafstand 70cm

Etårige krydderurt/sommerblomst, selsående.

Jordbund: Almindelig veldrænet havejord. Undlad at gøde din Tallerkensmækker, da den ellers vil danne meget bladmasse og færre blomster.

Vægt: 2g frø i posen, svarer til ca. 16 stk. frø


Jeg sender din gave for dig

Giv en frø gave

Køb for min. 399,- kr
og få fri fragt
De smukkete frøposer

med mange kvalitetfrø i