Tilmeld nyhedsbrev og få 10% RABAT
FRI FRAGT FRA 399,- KR




Centaurea scabiosa. Stor Knopurt er en virkelig god bi-plante, så vil du forkæle bierne med føde i din have, så er det Stor Knopurt, du skal dyrke. Stor Knopurt er en spændende, hjemmehørende blomst, som får lilla lidt frynsede blomster - og sommerfuglene elsker også de lilla blomster. Stor Knopurt kommer igen og igen år efter år.
Her finder du flere hjemmehørende planter
Blomsterne på Stor Knopurt består af en rund kurv på 3-5cm, som sidder for enden af alle stænglerne. Kurven er dækket med kurvsvøbblade, som har en sort streg i kanten og en flosset kant. På toppen af kurven er den frynsede lilla blomst, nogle vil måske beskrive farve som mørk rødviolet, Stor Knopurt blomstre i den sidste del af sommeren.
Stor Knopurt har en kantet stængel, som er lidt behåret, stænglen forgrener sig i toppen, dermed får Stor Knopurt en lidt busket vækst. De mørkegrønne blade er fjersnitdelte med en lidt ru overflade og en lysere underside. Stor Knopurt har en pælerod med tynde siderødder.
Hvis du har et område af dine have, som gerne må være lidt vildt, så kan du så Stor Knopurt og gerne sammen med andre hjemmehørende blomster. Stor Knopurt er smuk i en blandet blomstereng, da den passer godt sammen med forskellige græsser.
Du kan også vælge at dyrke Stor Knopurt i et stenbed, staudebed eller i sommerhushaven. Du kan dyrke Stor Knopurt i kanten af et skovbryn eller langs et hegn, helst hvor der er masser af sol.
Du kan vælge at klippe Stor Knopurt ned efter blomstringen, eller du kan lave de visne blomsterstande stå, så kommer fuglene forbi og spiser frøene.
Stor Knopurt er hjemmehørende i den danske natur. Man ser oftest Stor Knopurt Sjælland, Fyn og Bornholm, men du kan også finde Stor Knopurt i den østlige del af Jylland.
Stor Knopurt vokser oftest i kalkholdig sandbund f.eks.. grøftekanter, klitter, grusgrave og i klipper. Du skal virkelig lide længe, hvis du skal finde den i den vestlige del af Jylland, det er nærmest det eneste sted, hvor du stort set ikke kan finde den i naturen.
Stor Knopurt er ikke kun hjemmehørende i Danmark, den er også hjemmehørende i Vestsibirien og i det meste af Europa.
På latin hedder Stor Knopurt Centaurea scabiosa. Scabiosa eller Scabies betyder fnat på latin. Stor Knopurt er en gammel lægeurt, som man har brugt mod hudproblemer, til rensning af hud og imod fnat.
Stor knopurt er en virkelig god bi-venlig blomst. Stor Knopurt tiltrækker mange forskellige arter af bier. Stor Knopurt besøges ofte af Stor Bladskærerbi og for den Tandet Jordbi er Stor Knopurt vigtig, da Jordbien kun finder føde på den og på andre planter fra kurvblomstfamilien.
Sommerfugle og en del andre insekter elsker også Stor Knopurt og besøger den ofte. De vilde fugle og flere insekter spiser de modne frø på Stor Knopurt. Stor Knopurt er bare en rigtig vigtig og smuk plante for biodiversiteten i din have. Det er et godt valg, hvis man vil hjælpe de sultne bier med føde.
Så tidspunkt: april-juli eller september-oktober direkte på voksestedet
Frøene sås i en potte inde marts-april og udplantes på voksestedet i slutningen af maj.
Så dybde: 0,5cm
Blomstrings tidspunkt: juli-september
Trives bedst i sol, kan vokse i halvskygge
Højde: 30-100cm
Planteafstand: 40cm, rækkeafstand 40cm
Flerårig blomst hjemmehørende, tørketålende
Jordbund: Almindelig havejord gerne kalkholdig sandjord. Stenbed. Veldrænet jord.
Vægt: 0,25 g frø i posen, svarer til ca. 35 frø