Nyhed
Frø til Løgkarse
Frø til Løgkarse
Løgkarse frø hjemmehørende
Løgkarse frø
Løgkarse er værtsplante for Aurora sommerfugl

Løgkarse

24,00 kr
Varenummer: 3025
Mængderabat
Ved køb af 3: 22,00 kr
Ved køb af 5: 20,00 kr
Ved køb af 10: 19,00 kr

Dyrk Løgkarse til både sommerfugle og kryddersmør

Alliaria petiolata, Løgkarse er en toårig hjemmehørende urt. Løgkarse kan du finde i skovbrynet. Løgkarse er en spiselig urt, som smager og dufter af løg- lidt som hvidløg.

Løgkarse tiltrækker sommerfugle til haven - oftest de hvide sommerfugle, da Løgkarse er værtsplante for flere sommerfugle arter.

Her finder du flere frø til krydderurter 

Løgkarse er værtsplante for sommerfuglene

Løgkarse tiltrækker både sommerfugle og bier til din have.  Når du dyrker Løgkarse vil planten tiltrækker sommerfugle, - Løgkarse er nemlig værtsplante for sommerfuglene Aurora, Stor Kålsommerfugl, Grønåret sommerfugl, og Lille kålsommerfugle.  Løgkarse fungerer som fødegrundlag for sommerfugle larverne.

Min storesøster har en dejlig sommerhushave i Nibe, hvor der vokser Løgkarse under de store træer på grunden. Det er en fornøjelse at være i hendes have, da Aurora sommerfuglene jævnligt kommer på forbi for at besøge Løgkarsen. Aurora sommerfuglene er hvide og minder om en mindre kålsommerfugl, den tydligste forskel er, at hannen har orange vingespidser og hunnen har et grønt mønster på undersiden af vingerne (se foto).

Frøene på Løgkarse planten udgør desuden føde for forskellige insekter bl.a. Snudebiller og myrer.

Løgkarse bliver bestøvet at fluer, bier og svævefluer. Disse insekter spiser nektar fra Løgkarsens blomster. 

Hvordan ser Løgkarse ud?

Da Løgkarse er en to-årig plante, bruger den det første år på at danne en mindre mængde bladmasse. Først andet år opnår den en højde på optil 100cm og Løgkarsen blomstrer. 

Løgkarse blomstre i den tidligste del af sommeren, hvor den får små, hvide blomster. Blomsterne er 5mm lange og har fire hvide kronblade.  Blomsterne på Løgkarse sidder samlet i grupper i toppen af planten. 

Når Løgkarse sætter frø, hvilket den først gør andet år, danner den lange smalle bælge, - ligesom en ærtebælg. Hver bælg bliver 4-8cm lang og indeholder de små brune frø. Fjern de fleste af frøbælgene inden frøene er modne, så undgår du for mange uønskede planter i haven. Løgkarse spreder sig nemlig let. 

Stænglen på Løgkarse er firkantet og behåret. Der er ofte få eller ingen forgreninger på stænglen. Bladene er hjerteformede. De blade som sidder nederste på stænglen har en lang stilk. Bladene længere oppe på stænglen er mindre og mere lancetformede.

Anvendelse af Løgkarse i køkkenet

Hvis du krøller et blad fra Løgkarse planten sammen, vil du opdage, at de lugter af løg - lidt som hvidløg. Løgkarse smager som en blanding af løg, karse og hvidløg. I starten smager bladene en smule bittert, denne smag udvikler sig til en stærk sennepssmag. Bladene fra Løgkarse indeholder nemlig sennepsolie.

Bladene smager bedst, hvis du plukker dem, inden Løgkarsen begynder at blomstre.

De friske blade fra Løgkarse kan bruges som en krydderurt, ligesom persille eller koriander. Du kan anvendes løgkarse som et drys i din salat, eller bruge den i en hjemmelavet pesto i stedet for hvidløg. Rør de hakkede blade i en kryddersmør eller brug den i en hjemmelavet suppe. 

Hele planten er spiselig, men du bør kun bruges Løgkarse i små mængder, f.eks. som krydderurt, da bladene indeholder stoffer, der kan være giftige i store mængder. Dette gælder især, når maden serveres for børn.

Anvendelse af Løgkarse i haven?

Løgkarse er helt perfekt at dyrke under nogle træer, hvor der er halvskygge og hvor der gerne er en hummus rig jord /komposterede blade. Hvis Løgkarse får for meget sol bliver planten gullig og spinkel.

Løgkarses oprindelse 

Løgkarse er en hjemmehørende urt, som du kan finde i den vilde natur i Danmark. Løgkarse er mest udbredt på Sjælland, Fyn og Bornholm, men du kan også sagtens finde Løgkarse i den østlige del af Jylland.  Løgkarse vokser ofte i skovbrynet og vejkanterne, men du kan også støde på Løgkarse i lunde, lossepladser og i parker.

Løgkarse er en del af Korsblomst familie, den er i familie med Hyrdetaske, Raps, Kål, Rucola, Sennep og Judaspenge.

Hvornår skal man så frø til Løgkarse?

Så tidspunkt: marts-maj eller september-oktober direkte på voksestedet. 

Blomstrings tidspunkt: maj- juni måned

Trives bedst i halvskygge, kan vokse i let skygge.

Højde: 20-100cm

Planteafstand: 10cm, rækkeafstand 30cm

Toårig, hjemmehørende urt, selvsående

Jordbund: foretrækker fugtig, næringsrig muldjord.  Gerne hummusrig og veldrænet.

Vægt: 0,3 g frø i posen