FRI FRAGT FRA 399 DKK
Spar penge - så dit eget græstag. Et grønt tag er et klimavenlig og miljømæssigt godt valg. Der er tale om blomster og urter som har behov for et 30cm tykt vækstlag
Sikke en blomster fest der kan blive, når de smukke blomster og urter folder sig ud. Frøblandingen vil skifte udseende hen over sæsonen, der vil være blomster og urter, som blomstrer på skifte.
Her finder du flere Græsser og urter
Mange af arterne har et højt indhold af pollen og nektar og vil derfor være en vigtig fødekilde for sommerfugle, humlebier, vilde bier og svirrefluer. Nogle af planterne er det man kalder værtsplanter for sommerfugle, det vil sige at sommerfuglene lægger deres æg på planterne og sommerfugle larverne vil vokse op på disse planter.
De er knap så tørketålende som de blomster og urter, der kan vokse i de tyndere vækstlag. Der er samtidig tale om et meget tungt tag og det er derfor yderst vigtigt at du få hjælp af en ingeniør til at sikre, om tagkonstruktionen kan bære det tynge vækstlag.
Læs mere om Værtsplanter til sommerfugle her
Frøblandingen kan anvendes på flade tag, hønsehuse, carport, garager, udhuse, legehuse, skraldespandsstativer, i den vilde have, i krukker eller bede.
Taget har en positiv indflydelse på klimaet og miljøet. Taget er i stand til at opsamle store mængder regnvand ved f.eks. store regnmængder. Dette er med til at aflaste kloak systemet.
Frøblanding til grønt tag
Kornblomst blå / Centaurea cyanus Blue ball- kan bruges i madlavningen. Den kan drysses på morgenmaden, blandes i kryddersmør eller pynt i en salat. Tiltrækker bier og sommerfugle.
Kornblomst lilla/ Centaurea cyanus, Mauve Ball - er rigtig god til buketter, pluk løs, så kommer der flere blomster. Velegnet til tørring, madlavning og urtete.
Timian / Thymus Vulgaris - er en smuk bunddækkende urt. Blomsterne indeholder meget nektar og tiltrækker vilde bier og humlebier. Brug Timian i din madlavning.
Almindelig Kællingetand /Lotus cornicatus - hjemmehørende urt, som tiltrækker sommerfugle og bier. Den er værtsplante for flere sommerfugle arter.
Almindelig røllike / Achillea millefolium - småfuglene spiser dens frø. Kan anvendes til kryddersnaps, i brød, til lammekød, suppe eller til en kop the. En lægeplante, som har været anvendt i tusindvis at få.
Vild gulerod / Daucus carota - blev i 1600-tallet anvendt som elskovsmiddel. Værtsplante for den smukke Svalehale sommerfugl - glæd dig til den kommer forbi.
Natviol / Hesperis matronalis - fantastisk duft, specielt om aftenen. Har spiselige blomster, som kan anvendes i salat.
Farvegåseurt / Anthemis tinctoria - blomsten dufter rigtig dejligt og blomsterne skinne som små sole. Den blomstrer længe, kan anvendes i buketter. Kan bruges til farvning af uld.
Kegle-limurt / Silene conica - en charmerende sommerblomst, meget velegnet til tørrede buketter
Fåresvingel / Festuca ovina tenuifolia -er en smuk hjemmehørende græsart, som vokser ret langsomt. Fåresvingel er værtsplante sommerfuglenes larver.
Hvid okseøje / Hvid okseøje er meget velegnede som snitblomst og holder sig fint i en buket. Hvid okseøje er værtsplante for blomstertægen Rølliketæge
Grønt tag med min. 300mm vækstlag
Vækstlaget bør være minimum 300mm tykt og bestå af
15% Kompost ukrudt fri
55% Topdress muldjord 0-20 mm. (harpet muld og sand. Ofte medfølger der startgødning. Hvis topdress allerede er tilsat kompost, undlades e 15%kompost fra blandingen
30% knuste Leca kugler, Se Leca produkter her
Der kan placeres et hønsenet over vækstlaget, så fugle ikke kradser frø og planter op.
Man kan også købe færdige tagsubstrater/vækstlag, f.eks. via det lokale byggemarked hvor mange forhandler færdige tagsubstrater i bigbags.
Jordtypen og næringsindholdet vil have en indflydelse på, hvilke blomster og urter, der vil trives bedst i din frøblanding. Desuden vil du opleve at det måske ikke er alle arter, som vil etablere sig det første år.
Denne frøblanding er en intensiv blanding, som indeholder knap så tørktålende og hårdføre urter, græsser og blomst, som ved de tynde vækstlag på 8cm eller mindre, som f-eks. et sedumtag
Så tidspunkt: april-maj eller september-oktober direkte på voksestedet
Blomstrings tidspunkt: juni-august
Trives i sol.
Højde: 40-60cm
Etårige og flerårige
Vægt: 10 gram
Rækker 3 gram pr. kvadratmeter