Tilmeld nyhedsbrev og få 10% RABAT
FRI FRAGT FRA 399,- KR
Lathyrus odoratus, Royal Family. Ærteblomst hedder også Lathyrus. Denne ærteblomst får store, smukke, lidt krusede blomster, de kridhvide blomster dufter SÅ dejligt. Ærteblomsten bliver høj, helt op til 180cm og så længe du plukker blomsterne kommer der flere.
Her finder du flere blomsterfrø
Ærteblomst er en del af Royal Family. Royal Family ærteblomsterne får store, lækre blomster, som dufter skønt. Ærteblomsten er klatrende, så sæt den et sted, hvor der er noget, den kan klatre op ad. Ærteblomsten bliver høj - op til 180cm. Ærteblomsten vokser fast til et espalier ved hjælp af tråde, som den danner fra stilken
Ærteblomsten danner frø i bælge - ligesom spiseærter gør. Bælgene dannes, når blomsterne visner. Hver bælg indeholder flere frø. Når frøene modnes i bælgen, vil den tørre ud og åbne sig. Du kan samle frøene og så nye ærteblomster. Husk at frøene er giftige.
Ærteblomster er lette at dyrke. Ærteblomst skal dyrkes et sted, hvor den kan klatre op, f.eks. på et espalier, et hegn, rio-net eller byg en tippi af gren, som den kan klatre på. Ærteblomster kan dyrkes i større krukker, hvor du skal sørge for et stativ eller nogle pilegren, som den kan klatre op ad.
Husk at du ikke skal dyrke ærteblomster det samme sted, år efter år - lige som med sædeskifte er der vigtigt at dyrke den et nyt sted hver år. Eller skift jorden ud, hvis du gerne vil dyrke ærteblomsterne det samme sted hvert år.
Den smukke hvide ærteblomst er rigtig god til buketter, da den danner store smukke, kridhvide blomster.
Når du plukker blomsterne, vil den sætte flere nye blomster. Pluk også bælgene af, hvis du vil forlænge blomstringen.
Ærteblomsten kan holde sig smuk i en vase i en uge. Ærteblomster er ligeledes smukke i en borddekoration.
Ærteblomster er smukke at kombinere sammen med skærmplanter i en buket.
Når du har sået dine Ærteblomster og de er omkring 3-4 uger gamle, da kan du klippe/knibe det øverste bladpar af planterne. Der skal stadig være et bladpar tilbage på stilken. Ærteblomsten vil derefter forgrene sig i toppen og danne en kraftigere og større plante.
Ærteblomst - også kaldet Lathyrus - stammer fra den østlige del af Middelhavsområdet. I 1695 blev ærteblomsten første gang registreret af en munk på Sicilien. Munken tog nogle fræ med hjem og allerede fire år efter blev den dyrket med stor glæde i England. Bare tohunderede år senere havde man fremavlet mere end 200 forskellige arter af Ærteblomster. I dag finder der langt flere varianter af den elskede ærteblomst.
Så tidspunkt: april-maj direkte på voksestedet eller september-oktober i drivhuset
Det er en fordel af forspire ærteblomster, dermed får du en længere blomstring. Frøene sås i en potte inde februar-marts og udplantes på voksestedet i maj. Læg gerne frøene i blød i lunken vand, dagen før du skal så.
Så dybde: 2cm
Blomstrings tidspunkt: juni-september
Trives i sol, kan vokse i delvis skygge.
Højde: 180cm
Planteafstand: 20-25cm
Etårige sommerblomst
Jordbund: Almindelig havejord. Kræver regelmæssig vanding i tørre perioder. Giv gerne en smule gødning en gang om måneden.
Vægt: 1,25 g frø i posen, svarer til ca. 15 stk. frø